Tilbudsbeskrivelse

Hovedhuset:
I hovedhuset på Nielstrup tilbydes døgnanbringelse med plads til 8 børn i alderen 10 – 23. år. Der er tilknyttet fast personale 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Tilbuddet i hovedhuset er, at skabe en hverdag med en tydelig struktur, der giver forudsigelighed og genkendelighed. Samtidig med, at den enkeltes særlige behov bliver tilgodeset, hvor den unge får udfordringer i hverdagen tilpasset den enkeltes behov og udviklingsplan.

Den pædagogiske metode er en anerkendende tilgang til de unge, hvor relationsarbejdet bliver vægtet højt, ligesom at inddragelse af de unge er med til at skabe sammenhæng og mening for den unges tilværelse og som er afgørende i forhold til deres individuelle udvikling.

 

 
Der arbejdes ud fra pædagogiske udviklingsplaner, der er udfærdiges på baggrund af handleplanens mål for anbringelsen. Ligesom der udarbejdes statusrapporter og afholdes statusmøder 2 gange årligt.
Læs mere
her...

Sidefløjen - Udslusning og §107:
En ungdomsbolig med bo-træning, rettet mod 4 unge i alderen 16 – 22 år, der som et led i deres ungdomsudvikling har behov for et anbringelsestilbud, hvor de bliver paratgjort til en selvstændig tilværelse som voksne. Der er tale om et tilbud til unge, der udsluses fra Nielstrup eller fra andet anbringelsessted. Et tilbud rettet til unge, der har behov for praktisk og pædagogisk støtte, i forhold til at udvikle selvstændighed og paratgøres til, at kunne klare sig selv. Herunder almindelig husholdning, madlavning, økonomi, samtidig med at de i øvrigt støttes i deres udvikling indeholdende skolegang/uddannelse evt. fritidsarbejde samt ungdomsaktiviteter.
Læs mere
her...